Pinseferie i Island - 8 dage

arrow_backTil oversigten

Vilholdt Rejser ApS

Pinsen er en oplagt anledning til at tage på en lidt længere rejse, og med otte dage i Island får du tid til både de klassiske højdepunkter og steder, der ligger lidt mere afsides. Turen er tilrettelagt, så man får et godt indtryk af både landskaber, historie og kultur. Vi besøger de kendte steder som Þingvellir, Geysir og Gullfoss, men også områder hvor færre turister kommer, som øgruppen Vestmannaøerne og gletsjerlagunen Jökulsárlón.

Rejsen er planlagt, så du får en god balance mellem natur, kultur og tid i Reykjavik. Vi bor undervejs på både hoteller og hyggelige guesthouses tæt på naturen, og der er lagt vægt på at skabe et program, hvor oplevelserne kan bundfælde sig.

Det er en rejse, hvor man får et bredt indtryk af Island – fra varme kilder og vulkanske landskaber til små bygder og levende fortællinger om sagaøens historie.

Denne rejse er for dig, der gerne vil opleve Island på en tryg og nærværende måde, uden at det bliver for hektisk. Vi rejser i et tempo, hvor der er tid til at stoppe op, lytte til historierne og lade naturindtrykkene synke ind.

Direkte fly fra Billund og København

Afrejsedato:

22. maj - 29. maj 2026

Fra prisen er kr. 21.995,- pr. person og gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.

Flere produkter fra Vilholdt Rejser ApS

Ferie for Alle

Produktet er medbragt på messen

Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen

Produktet er tilføjet af:

Vilholdt Rejser ApS

Hos Vilholdt Rejser specialiserer vi os i at skabe unikke rejseoplevelser til Island, Færøerne, Italien og Irland. Med et omfattende netværk inden for turismen i Island og Færøerne kan vi gøre dine rejseønsker til virkelighed. Vi tilbyder skræddersyede rejser samt pakkerejser for grupper, familier, virksomheder og individuelle rejsende med fokus på natur, kultur og historie.

I 2017 åbnede vi en filial på Island og er dermed det eneste rejsebureau i Danmark, der har ret til at kalde os turoperatør på Island. Vi er stolte af vores dygtige chauffører, guider og øvrige professionelle team, der

Se profil