Det centrale Island mod øst - 12 dage
arrow_backTil oversigtenIslands østkyst og det indre højland 2026
Kom med på denne rejse, hvor du vil opleve Islands storslåede østkyst og det indre højland.
Østkysten byder på nogle af Islands mest unikke perler, fra gletsjerlaguner med små isbjerge, grønne enge med alsidigt fugleliv til rå lavafelter og vandfald, der uden tvivl vil imponere. Sammen kører vi gennem Islands fjeldveje, hvor naturen får lov til at leve uden forstyrrelser.
Oplev Vestmannaøerne, et af Islands mest fascinerende øsamfund. Her rejser dramatiske klippeformationer sig fra havet, og fuglelivet er rigt. Du vil også opleve nogle af Islands mest særprægede naturperler – som den verdensberømte Jökulsárlón-gletsjerlagune, hvor isbjerge driver stille rundt, og den imponerende Nationalpark Skaftafell med imponerende landsskab.
Rejsen fortsætter ind i det centrale Island, også kendt som højlandet. Her venter en rå, uberørt verden af sorte sandørkener, gletsjerfloder og farverige rhyolitbjerge. Højlandet byder også på et af turens store højdepunkter: Askja-vulkanen, hvor du kan se det flotte krater og den turkise sø Viti. Mange beskriver oplevelsen som at stå på en anden planet – og netop sådan føles det at bevæge sig gennem højlandet.
Denne rejse fører dig altså til nogle af Islands mest varierede og storslåede landskaber – fra øsamfundet Vestmannaøerne til de dramatiske østkyster og det rå højland med Askja som kronen på værket.
Afrejsedato:
20. juli -31. juli 2026
Fra prisen er kr. 31.995,- pr. person og gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen
















