8-dages kulturrejse i Bosnien & Hercegovina

arrow_backTil oversigten

Asovic Travels

Oplev Bosnien & Hercegovina gennem kultur, smage og stærke fortællinger på denne 8-dages rejse fra Sarajevo til Mostar og Hercegovina. Rejsen er skabt til dig, der vil tæt på landets historie og hverdagsliv – men også vil have tid til nydelse, lokale møder og “hidden gems” langt fra den klassiske turistrute.

Du starter i Sarajevo med Baščaršija og en guidet rejse gennem byens mange historiske epoker. Du besøger Nationalmuseet og ser den berømte Sarajevo Haggadah, og du får en unik oplevelse hos en bosnisk familie, hvor du tilbereder traditionel sač og deler et måltid sammen. Du oplever også Trebević med gondoltur, den olympiske bobslædebane og en let vandring ned med udsigter over byen.

Rejsen fortsætter til bjerglandsbyerne Lukomir og Umoljani, hvor du møder det autentiske Bosnien – inkl. en guidet urtevandring og frokost med lokale råvarer. I Mostar oplever du Stari Most (UNESCO) og byens særlige stemning, før du tager på heldagsture i Hercegovina til steder som Blagaj, Počitelj og Kravica-vandfaldene.

Kulturen toppes med vinoplevelser: cuvée-workshop på vingård, smagning af lokale druer og (som noget helt særligt) mousserende vin produceret på lokale druesorter – serveret med hercegovinsk mezze.

Turen gennemføres i små grupper (maks. 15 deltagere) med en engelsktalende, certificeret guide, der sikrer både tryghed og dyb indsigt undervejs.

Highlights

Sarajevo: Baščaršija + guidet city tour

Trebević: gondol, olympisk bobslædebane + let hike ned

Nationalmuseet og Sarajevo Haggadah

Madoplevelse hos bosnisk familie (sač)

Lukomir & Umoljani: autentisk landsbyliv + urtevandring

Mostar og Stari Most (UNESCO)

Hercegovina: Blagaj, Počitelj, Kravica

Cuvée-workshop og vinsmagninger med lokale druer + mezze

Radimlja (UNESCO), Stolac (madlavning) og Daorson

Rejsen passer perfekt til dig, der vil kombinere kultur og lokale smage med lette til moderate aktiviteter, og som ønsker en tryg, veltilrettelagt rejse med god balance mellem fælles oplevelser og fri tid.

Flere produkter fra Asovic Travels

Ferie for Alle

Produktet er medbragt på messen

Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen

Produktet er tilføjet af:

Asovic Travels

Asovic Travels skaber unikke og mindeværdige rejseoplevelser i Bosnien-Hercegovina for dig, der ønsker mere end en traditionel ferie. Vi tilbyder nøje tilrettelagte vandre-, cykel-, kultur- og gastronomirejser, hvor storslået natur, lokal kultur og ægte møder med mennesker er i fokus.
Med base i Danmark og stærke lokale samarbejdspartnere i Bosnien-Hercegovina sikrer vi trygge rammer, høj kvalitet og oplevelser, der går tæt på landets sjæl – langt fra masseturismen.

Se profil