Verdenskortet
Verdenskortet er en unik turistattraktion i naturskønne omgivelser ved Klejtrup Sø, hvor besøgende kan opleve hele verden samlet ét sted. Attraktionen består af et stort, håndbygget verdenskort med søer, floder, bjerge og kontinenter, der kan udforskes til fods, og som forener oplevelse, læring og natur.
Virksomheden rummer café, butik og et eget professionelt køkken, som danner grundlag for både daglig drift og selskabsarrangementer. Verdenskortet tilbyder møde- og konferencefaciliteter, arrangerer private fester og selskaber – fra barnedåb og konfirmationer til bryllupper og runde fødselsdage – samt mad ud af huset. Derudover tilbydes formidling og undervisning til skoler og institutioner, events og familieoplevelser, hvilket gør Verdenskortet til både en kulturel attraktion, et læringsrum og et fleksibelt samlingssted for oplevelser og arrangementer i alle størrelser.
Mød os
Britta Vestfal
Vicedirektør
Vicedirektør for hele Verden - i hvert fald Verdenskortet i Klejtrup, hvor jeg de sidste 3 år har haft fingrene nede i stort set alt. Jeg har boet i Klejtrup i snart 20 år, så Verdenskortet er ikke bare mit arbejde – det er også en del af min lokale baghave. Jeg elsker maskinrummet: planlægning, overblik, mennesker og alle de små detaljer, der gør, at oplevelsen spiller for vores gæster. Med en solid baggrund fra hotel- og oplevelsesbranchen er jeg vant til at jonglere drift, udvikling og god stemning – også når der er fart på. Kort sagt: Jeg hjælper, sammen med mine vanvittig dygtige kolleger, med at få Verden til at dreje rundt – lokalt forankret, men med globalt overblik. Og altid med et smil.
Kontakt
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Ferie for Alle.

