Liseberg AB
Det her er Liseberg
Liseberg er et af Sveriges mest besøgte turistmål. Siden 1923 har vi fået millioner af mennesker til at mødes og trives sammen i forlystelsesparken. Men Liseberg er mere end det.
Forlystelsespark for alle aldre
Liseberg driver forlystelsesparken med forlystelser og oplevelsesattraktioner, spil, lykkehjul, musikscener, dansegulv samt flere restauranter og serveringer i en grøn parkmiljø.
Vi er stolte af, at der findes noget for alle aldre at opleve i vores forlystelsespark. For de små børn findes Kaninlandet og Barnens Paradis, fyldt med lige tilpas spændende karruseller og legepladser. Men Liseberg tilbyder også mere udfordrende attraktioner i absolut verdensklasse, som Valkyria, AtmosFear, Balder og Helix. Og flere er på vej.
Tre sæsoner i Liseberg-parken
Liseberg driver parken i tre sæsoner:
Somm ersæsonen, som strækker sig fra april til september.
Halloween-sæsonen, som strækker sig fra oktober til begyndelsen af november i forbindelse med skolernes efterårsferie.
Jul på Liseberg, som strækker sig fra midten af november frem til nytår.
Musik, teater og shows
Liseberg er også en stor koncertarrangør, og om sommeren bydes der dagligt på musikoplevelser. Fra smalt og kredibelt til folkeligt – og ofte med international stjernestøv. Her findes også en dansescene med levende musik. Det meste er inkluderet i entréprisen. Til koncerter på Store Scene skal man købe en ekstra koncertbillet. Showrestauranten Rondo holder åbent året rundt, ligesom Lisebergteatern.
Restauranter og caféer
Liseberg lægger stor vægt på at tilbyde et bredt udvalg af mad og drikke af høj kvalitet. Inde i forlystelsesparken findes temarestauranter som Tyrolen og fiskerestauranten Hamnkrogen samt den traditionsrige Lisebergs Wärdshus, som satser på nærproducerede råvarer. Her findes også Max hamburgerrestauranter, andre fastfoodkoncepter og caféer. Alle restauranter i forlystelsesparken tilbyder vegetariske retter.
Hotel, camping og bed & breakfast
Ved siden af Liseberg-parken ligger Liseberg Grand Curiosa Hotel, Sveriges mest fantasifulde familiehotel. Lidt længere fra parken ligger Lisebergsbyn, med et udvalg af hytter, bed & breakfast, camping og vandrehjem. Begge anlæg er åbne året rundt. Om sommeren åbner vi også Lisebergs camping Askim Strand.
Firmaarrangementer og konferencer
Liseberg er også åbent året rundt for konferencer, kick-offs og andre former for firmaarrangementer. Det gælder både arrangementer i selve Liseberg-parken, på Lisebergsbyn og på Grand Curiosa Hotel.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Ferie for Alle.


