Artikler
70 år med ferier du ikke vil hjem fra – direktørens syv feriefavoritter
arrow_backTil oversigten29. januar 2026 | Spies A/S
Spies fylder 70 år, og direktør Jan Vendelbo ser tilbage på et liv med rejser.
Her udvælger han sine 7 personlige favoritter blandt ferier, man ikke vil hjem fra.
Mallorca
Det var her, det hele begyndte for Jan, da han i 1985 blev ansat i Spies som Air Guide fra Billund. Siden er Mallorca blevet et rejsemål, han igen og igen vender tilbage til. Øen rummer alt det, han forbinder med en god ferie: stabilt vejr, velsmagende mad og hoteller, man kan regne med. Samtidig byder Mallorca på gode muligheder for aktiv ferie – fra cykling og vandring til oplevelser i naturen. En klassiker, der bliver ved med at holde.
Maldiverne
“Et paradis på jord” siger Jan om Maldiverne. Øgruppen i Det Indiske Ocean er kendetegnet ved enestående gæstfrihed og et imponerende havliv, som opleves bedst med snorkel eller dykkerflaske. Uanset om man bor i vandvillaer på pæle over lagunen eller direkte på den kridhvide strand, er oplevelsen noget helt særligt. Ifølge Jan er det en af de rejser, man tager én gang – og hurtigt får lyst til at tage på igen.
Kap Verde
Kap Verde er en af Jan Vendelbos favoritter, og øgruppen ud for Afrikas vestkyst lever fuldt ud op til sit motto: no stress. Her emmer af farver, livsglæde og et roligt tempo, hvor dagene går med afslapning, strandliv og friskfanget fisk, der hentes op fra stranden hver morgen. Jan fremhæver især befolkningen som en oplevelse i sig selv – og en god grund til at rejse hertil.
Madeira
Jan er en habil golfspiller, og på Madeira finder han noget helt særligt: golfbaner i dramatisk, kuperet terræn, hvor teknik og kondition bliver sat på prøve. Når køllerne er lagt væk, byder øen på masser af andre oplevelser – fra vandreture langs de ikoniske levadaer til kultur og byliv i Funchal. Madeira er en ø, hvor aktive dage og store naturoplevelser går hånd i hånd. Ifølge Jan er det netop kombinationen, der gør øen svær at forlade igen.
Egypten
Flere vinterferier har Jan Vendelbo tilbragt i Egypten. Ikke kun for de rummelige resorts og snorkling i særklasse, men særligt for landets imponerende historie og rige kulturliv. Fra Hurghada anbefaler han en dagsudflugt til Luxor og de berømte grave i Kongernes Dal, hvor historiens vingesus for alvor mærkes. For Jan er Egypten et rejsemål, der altid giver ham følelsen af at vende hjem med ny viden og stærke fortællinger i bagagen.
Generationsrejsen
Til sommer rejser Jan igen afsted på en generationsrejse med hele familien. En ferieform, han oplever vinder mere og mere frem. For Jan handler det om nærvær og om at skabe minder på tværs af generationer, hvor både børn, forældre og bedsteforældre får noget ud af ferien. Han vælger større hoteller med plads til både fællesskab og pauser, så alle kan slappe af på deres egne præmisser. Når rammerne er de rigtige, opstår der tid og overskud til det, ferien i bund og grund handler om: at være sammen.
London
London er den perfekte storby, mener Jan Vendelbo, fordi man her får lidt – og ofte meget – af det hele. Byens mange kvarterer byder hver især på deres egen stemning, fra klassiske seværdigheder og museer til shopping, pubkultur og grønne åndehuller. Og så er der fodbolden, hvor stemningen på et engelsk stadion ifølge Jan er noget helt særligt. En by, man altid kan vende tilbage til og opleve på nye måder.




