Togrejser i Canada
arrow_backTil oversigtenLedig
Vink farvel til perronen, når vi skal ud på en togrejse i tid og geografi - fyldt med oplevelser!
Canada er kendt som bilernes lande, men toget er en undervurderet rejseform, som kan give dig nogle helt andre fordele og oplevelser end en klassisk kør selv ferie. Bliv klogere på historien, praktikken og forslag til de bedste togrejser på dette online rejseforedrag.
Rejseforedrag er for dig som...
ikke har købt rejsen
er nysgerrig på at rejse med tog i Canada
vil blive klogere på fordele og ulemper ved en togrejse
er i tvivl om, hvad der er muligt med tog i Canada
vil høre mere om, hvornår du skal tage af sted, og hvordan toget kan kombineres med andre rejseformer
Historien: Toget skabte Canada
Faktisk var det toget, som skabte de to mægtige nationer, øst til vest, kyst til kyst, og lagde kimen til halvandet århundrede med vækst.
På dette foredrag får du lidt baggrund om de ingeniørmæssige mesterværker i slutningen af 1800-tallet. Vi tager dig omkring jernbanernes storhed og fald - frem til i dag, hvor togrejser i Nordamerika oplever en genfødsel.
De smukkeste togrejser i Canada og USA
Du får masser af inspiration til, hvor togturen kan gå til!
I Canada sætter vi fokus på Rocky Mountaineer-toget gennem de canadiske Rocky Mountains – en togtur, der igen og igen kåres til den flotteste og mest luksuriøse togrejse i verden. Men vi skal også omkring VIA Rail og The Canadian-toget tværs over Canada, samt The Ocean-toget i det østlige Canada.
Praktisk om at køre tog i Nordamerika
Foruden inspiration til de mange spændende oplevelser der venter, skal vi også omkring praktikken ved togrejser i Nordamerika.
Vi skal bl.a. se på, hvordan det i Canada er med siddeplads kontra liggeplads/kupé og lige have en smagsprøve på maden undervejs.

